I en sortgr¸n skov
Hvor solens lys ej tr¦nger ind
Her ligger jeg i det m¸rke tr¦hus
Hvor st¸vet hvirvler om mit ansigt
En kronhjort sv¦ver deroppe
Dens ¸jne er s¥ sorte
Og fulde af raseri
I voldsomt fart den falder ned
Den vil knuse mine knogler
Gennemspidde mit bryst
I det lille hus jeg ligger alene
Men jeg h¸rer nogen hoste
Bag det m¸rke kammers lukkede port
Derinde ligger en d¸d kone
Hun pludselig farer op mod mig
Jeg falder for hendes f¸dder
Og p¥ det st¸vede stengulv
Jeg overgiver mig til dig